Månedsarkiv: oktober 2015

Et fællesskab for livskvalitet

Et fællesskab for livskvalitet –

Forbundet af Europæiske Stater

Af Hedvig Vestergaard og Jørgen Raffnsøe

 

EU er i krise, og politikerne tier

Tiden er inde til at tænke helt nyt. Det gamle EU er ikke bygget af borgerne for borgerne og har aldrig fået folkelig legitimitet. Når borgerne endelig bliver spurgt, siger de fleste nej. Vi skal ikke bygge et samarbejde på ryggen af det gamle EU, som har spillet fallit. Den vision, vi beskriver her, indebærer fuldstændig nytænkning. Vi beder læseren løsrive sig fra alle gamle forestillinger om, hvordan det var og har været og kigge fremad på et landskab af åbne muligheder, hvor nogle helt andre værdier er omdrejningspunkt for civilisation og samarbejde.

Siden nej’et til EU-forfatningstraktaten i Frankrig og Holland i 2005 har EU været i krise. Da en første lammelse havde lagt sig, forsøgte en politisk elite at spinde en historie om at nej’et i Frankrig skyldtes at en »polsk blikkenslager« ville tage franske jobs, og at nej’et i begge lande først og fremmest var en protest mod regeringerne. Det havde derimod intet at gøre med forfatningens indhold, hed det.

Vi opfatter ikke krisen som et problem, men snarere som en chance til at få defineret hvad vi vil med et nyt Europa.

Den folkelige tilslutning til EU er ikke overbevisende. Den faldt i alle EU-lande i 2005. Og opbakningen til EU i Danmark kan vendes på meget kort tid. Det manglende engagement i EU har en væsentlig årsag: EU er konstrueret således, at der ikke er plads til borgeren. EU er for eliten og eksperterne. De har alle rettighederne, og borgerne bærer alle pligterne. EU producerer så mange sider lovstof, at ingen parlamenter eller journalister har mulighed for at følge med – og borgerne, som skal betale til og leve i denne virkelighed, kan slet ikke.

Siden Maastricht-traktaten, som vi stemte nej til i 1992, men tiltrådte i en let beskåret anretning i 1993, har kun få politikere herhjemme profileret sig på EU. EU var og er ikke en populær sag. Som vi skrev i bogen »18. maj 1993 – et politisk bedrag?« var der:

»… faktisk en del nøglepersoner blandt politikere, som holdt en bemærkelsesværdig lav profil op til folkeafstemningen den 18. maj 1993. Ét er at lægge mærke til, hvad der bliver sagt af dem, der siger noget. Men det kan ofte være interessant at bemærke, hvem der ikke siger noget. Hvorfor sagde for eksempel en Anders Fogh Rasmussen eller en Ivar Hansen meget lidt dengang? Det drejede sig trods alt om topplacerede politikere højt oppe i et karriereforløb. Måske var de helt enige i Venstres EU-politik. Men hvorfor investerede de ikke prestige i Unionen?«

Der hersker tilsyneladende en stiltiende aftale mellem toppolitikerne om, at man ikke skal diskutere EU-forfatning eller indførelse af Euroen, fælles forsvar eller fælles udenrigspolitik. Det peger tydeligt på en herskende politikerklasse, der træffer beslutninger, som vi må finde os i – os, der må bære konsekvenserne. Det er udemokratisk.

Udviklingen i det politiske system har en parallel i det økonomiske system, hvor der er sket en polarisering på arbejdsmarkedet i Europa. De, der ligger i toppen, har det bedre end nogen sinde, de udstødte, uuddannede og syge på overførsler ligger i bunden, mens den store midtergruppe af arbejdere og funktionærer i vidt omfang erstattes af kontraktansatte, konsulenter og andre.

Uden for det officielle system har vi de illegale arbejdere, som ikke har krav på noget som helst. Især erhvervsfolk, men også mange ledende politikere benytter enhver lejlighed til at sige, at vi på grund af mangel på arbejdskraft må tiltrække indvandrere – især kvalificerede indvandrere – til at påtage sig de jobs som i øjeblikket ikke er besat. Samtidig står 900.000 borgere i Danmark uden for arbejdsmarkedet.

 

Visionen for fremtiden

Vores vision handler om et frivilligt samarbejde mellem befolkninger, regioner og stater – et frivilligt, men forpligtende samarbejde. Den handler også om udvikling af demokratiet med borgerdeltagelse, ansvar og initiativret. I vores vision er livskvalitet sat i centrum – ikke stormagtsdrømme, økonomisk overlegenhed eller topstyring af alle dele af samfundet. Vi skal skabe et alternativ, hvor hver enkelt borger bliver taget alvorligt, hvor der er bevægelsesfrihed, plads til drømme og fornyelse, muligheder og friheder, så vi sammen kan skabe et bedre samfund på grundlag af borgernes ønsker. Dette alternativ kalder vi Forbundet af Europæiske Stater.

I Forbundet af Europæiske Stater skal der samarbejdes om at sikre medlemmerne – stater, regioner og borgere – deres grundrettigheder samt retten til at arbejde for at nå de mål, der kan forbedre deres livskvalitet på alle områder, både individuelt og socialt. Staten skal arbejde for borgerne, ikke omvendt. Borgernes personlige og politiske grundrettigheder skal sikres. Demokratiet skal på alle niveauer videreudvikles i retning af mere deltagelse og direkte demokrati, hvor borgere og grupper af borgere kan kræve lovforslag sendt til folkeafstemning og fremsætte lovforslag, som skal behandles i det politiske system (initiativret).

Retten til information er også vigtig: Borgeren skal have adgang til al information vedrørende staten og offentlig virksomhed. Alle skal have ret til at søge og blive valgt til offentlige og politiske hverv. Undervisning og oplysning om politisk deltagelse, demokrati og det at være borger skal være obligatorisk.

Langsigtede og bæredygtige løsninger må gå forud for den enkelte borgers og den enkelte virksomheds ønske om at opnå den størst mulige gevinst for sig selv; livskvalitet rækker ud over det rent materielle.

Forbundet af Europæiske Stater

Hvad er Forbundet af Europæiske Stater?

Det er en model for udviklingen i Europa, som tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse. Modellen skal udvikles i samarbejde mellem staterne over de næste 50 år. Det er en funktionel stat, hvilket betyder at den arbejder på at nå sit mål: bedre livskvalitet. Den kan ikke tillægge sig selv yderligere funktioner som for eksempel at blive en økonomisk supermagt. Når den har nået sit mål, skal medlemsstaterne vurdere, om de vil opretholde Forbundet, nedlægge det eller starte noget helt andet.

Der er altså ikke tale om en forbundsstat som den, vi kender fra USA eller Tyskland. Der er tale om et statsforbund, hvor medlemsstaterne ikke mister deres uafhængighed.

Formålet er at forbedre livskvaliteten i Europa. Forbundet skal hjælpe de enkelte stater med at nå målet om forbedret livskvalitet for borgerne. Derfor må Forbundet ikke blande sig i staters eller regioners suverænitet eller udstede direktiver, som staterne skal indføre.

Forbundets grundlæggende princip skal være decentralisering. Det skal opmuntre til, at problemer løses på det niveau, hvor de er opstået. Hvis en opgave, der falder ind under medlemsstaternes domæne, ikke løses eller kun løses i få medlemsstater, skal Forbundet kunne tilskynde til, at opgaven bliver løst af partnerskaber mellem de medlemsstater, der har interesse i at få opgaven løst. Forbundet af Europæiske Stater må ikke selv gå ind og overtage en opgave. Forbundet kan finansieres gennem skatter, hvis det besluttes af medlemsstaterne.

 

 

Forbundets grundlov

Forslag til en grundlov for Forbundet af Europæiske Stater skal skrives af en grundlovgivende forsamling. Forslaget skal sættes til afstemning i de berørte lande på samme dag til forkastelse eller vedtagelse i det enkelte land.

Halvdelen af medlemmerne af denne forsamling skal vælges direkte af vælgerne i de stater, der ønsker at være med til at danne Forbundet; den anden halvdel skal udpeges af medlemsstaternes parlamenter.

Grundloven skal hvile på følgende principper:

  1. Retsprincippet: Regeringen må kun udøve sin autoritet i overensstemmelse med skrevne love.
  2. Magtdeling: Magten må deles i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Der skal ikke være tale om et præsidentsystem som i USA, men om et parlamentarisk system, hvor den udøvende magt udspringer af den lovgivende magt
  3. Princippet om demokrati: Forbundet af Europæiske Stater skal være et repræsentativt demokrati, som vi kender det i Danmark, men med stærke elementer af direkte demokrati. Borgerne skal nemlig have ret til at kræve et lovforslag sendt til folkeafstemning, og de skal også have ret til selv at fremsætte lovinitiativer, der skal sendes til folkeafstemning.

Grundloven skal derudover indeholde bestemmelser om følgende elementer:

 

  1. Regler for medlemskab: adgang til samarbejdet og udtræden af samarbejdet
  2. De forskellige former for grundrettigheder
  3. Afstemningsformer, herunder regler for folkeafstemning og initiativret
  4. Forbundets institutioner
  5. Beskyttelsen af grundloven – Forfatningsdomstolen
  6. Forbundets opgaver

 

Opgavefordelingen mellem staterne og Forbundet

Opgavefordelingen mellem medlemsstaterne og Forbundet må være styret af, at Forbundet af Europæiske Stater skal varetage opgaver, der er vigtige for at opfylde Forbundets formål om mere livskvalitet og at opretholde Forbundets forhold til lande og organisationer uden for Forbundet, for eksempel FN, Verdenshandelsorganisationen WTO og lignende.

En stat skal kunne vælge helt eller delvist at forlade Forbundet. En stat skal have ret til at samarbejde med og indgå aftaler med andre stater, også med stater uden for Forbundet.

Enhver stat, der har landområder i Europa, må kunne blive medlem af Forbundet under forudsætning af den har vedtaget og ratificeret forfatningen for Forbundet, og at den i sin egen grundlov har indskrevet de umistelige grundrettigheder.

Medlemsstaterne grundlægger, skaber og udvikler Forbundet af Europæiske Stater, og de samordner forholdet mellem Forbundet og regionerne. Staterne løser opgaver vedrørende den nationale infrastruktur såsom telefon, elektricitet, vand, veje, jernbaner mv. og har ret til at udskrive skatter.

Medlemsstaterne har ansvaret for at udvikle, beskytte og garantere de udvidede grundrettigheder.

Det overordnede formål for en stat er forbedring af livskvalitet – intet andet. Statens opgaver består i at organisere og udøve sociale funktioner i form af tjenesteydelser til et fællesskab af borgere eller særlige ydelser til den enkelte borger.

 

Regionernes rolle

Hver stat er underopdelt i regioner, som har et vist selvstyre i forhold til staten og for eksempel kan udskrive skatter. Regionerne skal stå for løsning af de sociale opgaver og opbygge egne systemer, ligesom de skal løse opgaver vedrørende regional infrastruktur og undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner m.v. De skal også kunne have egne pengesystemer som værdiopbevaringsmiddel.

Regionerne skal have direkte indflydelse på forbundsniveau, idet de sender repræsentanter til Regionernes Hus som er andetkammeret i Forbundets lovgivningsmagt. De sender også en repræsentant til kammeret for internationale aftaler, som ligeledes hører ind under Forbundets lovgivningsmagt.

Regioner inddeles i distrikter eller kommuner, som er det politiske niveau, der er tættest på borgeren.

Kommunerne varetager den lokale infrastruktur og den offentlige service over for borgerne såvel som kulturopgaver. Kommunerne har ret til at udskrive skatter i relation til håndtering af affald. Affald skal naturligvis forståes meget bredt – udledning af miljøbelastende og skadeligt stof – og ikke alene dagrenovation. Det er meget vigtigt at flytte skatter og afgifter til noget der fremmer bæredygtig produktion og adfærd, både på kort og lang sigt.

 

Forbundet af Europæiske Stater

I Forbundet af Europæiske Stater er den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt adskilt. Lovgivningen varetages af et parlament, et andetkammer og et kammer for internationale aftaler. Den udøvende magt varetages af en regering; den dømmende af en forfatningsdomstol. Kammeret for Internationale Aftaler er en ny form for parlament, som skal sikre åbne og demokratiske beslutningsprocesser omkring internationale aftaler, og at aftalerne løbende evalueres og justeres. Endelig er der partnerskaber, der arbejder for at løse specielle opgaver.

Medlemmerne af Parlamentet er direkte valgt ved demokratiske valg blandt alle borgere i medlemsstaterne. Parlamentsmedlemmerne vælges for 4 år ad gangen. Ved valgene anvendes det enkelte lands valgsystem. Medlemsstaterne har mandater i forhold til indbyggertal.

Bortset fra internationale aftaler underskrives eller forkastes alle lovforslag af Parlamentet. Medlemmerne af Andetkammeret vælges i regionerne (delstater eller underinddelinger af lande) og skal repræsentere den region, hvor de er valgt. Hver region sender to repræsentanter til Regionernes Hus. De vælges direkte ved demokratiske valg i regionerne. De vælges for seks år ad gangen, men således at en tredjedel af medlemmerne er på valg hvert andet år.

Andetkammerets formål er at beskytte kulturliv og det lokale liv i regionerne.

Andetkammeret underskriver eller forkaster love vedrørende regionerne. Det har også veto over lovgivning fra Parlamentet. De internationale aftaler, der forhandles af regionerne, skal underskrives af Regionernes Hus såvel som af Kammeret for Internationale Aftaler.

Medlemmerne af Kammeret for Internationale Aftaler kommer fra regionerne og medlemsstaternes parlamenter. Hver region sender 1 delegeret til kammeret. Den delegerede vælges ved direkte valg for 8 år ad gangen. Medlemsstaternes parlamenter sender en delegeret, der vælges for 4 år ad gangen. En fjerdel af de delegerede, der vælges i regionerne, er på valg hvert andet år.

Dette kammer skal forestå alle opgaver, der har at gøre med at udforme, tiltræde og evaluere internationale aftaler. Da sådanne aftaler kan have vidtrækkende konsekvenser og være meget komplekse, er det vigtigt, at alt er grundigt belyst, før de indgås. Desuden skal aftalerne løbende vurderes og optimeres. På grund af kompleksiteten på dette område er det vigtigt, at de folkevalgte repræsentanter opnår stor ekspertise, og derfor er valgperioden for dem på 8 år.

Kammeret har alene ansvaret for at underskrive eller forkaste de aftaler, der bliver forhandlet af Ministeriet for Internationale Aftaler eller regionerne.

For at kunne underskrives skal en aftale vedtages med et flertal af medlemmernes stemmer.

Kammeret for Internationale Aftaler undersøger vedtægterne i de internationale organisationer, som Forbundet er medlem af.

Kammerets revisionsafdeling undersøger og analyserer resultater på alle niveauer af hver international aftale, som Forbundet har ratificeret, for at se om den lever op til forventningerne.

Hvis man som borger mener, at der er problemer med en international aftale, kan man henvende sig til Kammerets klagekommission for at få den evalueret.

Borgerne kan også få sendt en international aftale til folkeafstemning ved at indsamle et tilstrækkeligt antal underskrifter.

 

Regeringen

Regeringen varetager den udøvende magt og forestår løsning af de fælles opgaver inden for de rammer, som er fastlagt af den lovgivende magt. Regeringens medlemmer kan ikke varetage andre politiske poster og kan for eksempel ikke være medlem af et parlament. Den første leder af Forbundets regering vælges af en valgforsamling af repræsentanter fra medlemsstaternes parlamenter. Senere regeringsledere vælges af Forbundets parlament (og godkendes eventuelt af Andetkammeret og Kammeret for Internationale Aftaler).

Forbundets regering har en række ministerier: Grundrettigheder, Udenrigsforhold og Internationale Aftaler. Ministerierne varetager fælles anliggender for at fastholde Forbundets formål internt og i forhold til omverdenen. Regeringslederen er ansvarlig for de enkelte ministeriers budgetter, og Forbundets overordnede kompetence vedrører alene ministeriernes områder.

Ministeriet for Grundrettigheder har til opgave at formulere, udvikle, garantere og beskytte de umistelige grundrettigheder. Ministeriet står for at ratificere og varetage de internationale menneskerettighedskonventioner.

Udenrigsministeriet varetager Forbundets fælles udenrigspolitik, dets repræsentation i internationale organisationer og den diplomatiske service og virksomhed uden for Forbundet.

Ministeriet for Internationale Aftaler varetager spørgsmål som told, turisme, visa, kultur og videnskabeligt samarbejde. Vigtige områder er aftaler vedrørende globalt miljø og internationalt samarbejde i al almindelighed. Ministeriet forhandler, analyserer og vurderer internationale aftaler vedrørende handel, told osv.

Ministerier for forsvar og evt. rumanliggender kan også blive aktuelle for at staterne i Forbundet kan varetage forsvarsopgaver og – på længere sigt – udforskning af det ydre rum.

 

Beskytteren af forfatningen – Forfatningsdomstolen

Denne institutions opgave er først og fremmest at beskytte grundrettighederne.

Beskytteren af forfatningen undersøger og analyser desuden resultaterne af Forbundets lovgivning, og institutionen kommer med anbefalinger til, hvordan reglerne kan føres bedre ud i livet. Institutionen skal lytte til klager fra Andetkammeret samt fra borgere og regioner og regeringer i medlemsstaterne for at komme eventuelt magtmisbrug til livs. Den skal kunne uddele sanktioner og for eksempel afsætte embedsmænd, der har gjort sig skyldige i alvorlige forseelser. Den skal kontrollere, at magtdelingen fungerer efter hensigten.

Under denne institution hører Forfatningsdomstolen. Domstolen tager sig af sager vedrørende personlige og politiske grundrettigheder. Endvidere bilægger den uoverensstemmelser mellem Forbundets institutioner, mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og Forbundet.

Beskytteren af forfatningen og dommerne i forfatningsdomstolen udpeges af et valgmandskollegium, som er bredt sammensat af parlamentsmedlemmer og lægfolk. Lægfolkene i valgmandskollegiet vælges af for eksempel kirker, fagforeninger, forbruger- og producentorganisationer, menneskerettigheds­organisationer og miljø- og naturbeskyttelses-organisationer.

 

Partnerskaber

Partnerskaber er frivillige sammenslutninger, hvor borgere, kommuner, regioner og stater, virksomheder, organisationer m.v. sammen løser specielle opgaver. Det kan være opgaver vedrørende miljø, undervisning, sundhed, forskning, produktion og forbrug mv. Partnerskaber kan gå på tværs af medlemslande, regioner og kommuner, og de kan også omfatte parter uden for Forbundet. Forfatningen sikrer retten til at danne og deltage i partnerskaber, og den fastsætter betingelser for adgang og udmeldelse samt betingelser for partnerskabernes finansiering.

Forbundets institutioner udvikles løbende, efterhånden som demokratiet bliver udbygget gennem en øget grad af direkte deltagelse og flere initiativer fra borgere og grupper af borgere.

 

Processen indtil 2060

Vi står ved indgangen til en ny æra, hvor vi skal opbygge en ny model for udviklingen i Europa og for staternes samarbejde med resten af verden – Forbundet af Europæiske Stater.

Processen kan opdeles i tre faser.

I en første fase fra 2006 til 2020 gennemføres et grundlæggende arbejde med at etablere Forbundet, herunder at formulere kravene til medlemsstaterne.

Det indebærer opbygning af en forfatning, som kan vedtages af en forfatningsgivende forsamling på et fælles europæisk niveau såvel som i de enkelte stater. Kvaliteten af og tilslutningen til forfatningen skal prøves både i en forsamling af folkevalgte, der alene har til opgave at skabe en forfatning, og ved folkeafstemninger om forfatningen i de enkelte lande. I forbindelse hermed skal der også stemmes om overgangsordninger og procedurer for at det enkelte land kan slutte sig til Forbundet. For at vedtage forfatningen skal tre fjerdedele af medlemmerne af forfatningsforsamlingen stemme for, og der skal være almindeligt flertal for forfatningen ved folkeafstemninger i de enkelte lande. Et land tilsluttes, når disse betingelser er opfyldt, samtidig med at landets forfatning også opfylder kravene til at deltage i Forbundet.

Når de fleste lande i EU har tilsluttet sig Forbundet, overtager det formandskabet i EU-kommissionen og senere også Rådets opgaver. EU-Parlamentet er ikke længere nødvendigt og nedlægges. Denne fase slutter, når Forbundet er endeligt etableret. EU er udfaset og rettigheder, pligter og aktiver er overført til Forbundet.

Alle EU’s medlemsstater har nu tilsluttet sig Forbundet, og i en næste fase fra 2020 til 2050 gennemføres programmer og projekter, som skal sikre befolkningerne mere livskvalitet.

I fasen fra 2050 til 2060 konsolideres de fremskridt, som er nået. Situationen er karakteriseret ved, at der er etableret en social økonomi, hvor individuel profitmaksimering er afløst af, at fællesskaber eller partnerskaber sikrer kvalitet og bæredygtighed. Økonomien kontrolleres ikke af individer, men af partnerskaber.

Økonomi vil få en mindre betydning, mens miljøet bliver en meget vigtigere faktor. Der vil være fokus på at sikre et intelligent samspil mellem økonomi og miljø, for eksempel ved at indføre afgifter på udslip af CO2 i stedet for skat på arbejde. I den forbindelse vil forhold vedrørende resurserne i det ydre rum også få større vægt, for eksempel mulighed for miljøsikker deponering af farligt affald.

Endelig skal det fremhæves, at spørgsmålet om internationale aftaler bliver vigtigt, idet mulighederne for at sikre livskvaliteten i Forbundet af Europæiske Stater afhænger af global livskvalitet, herunder af det globale miljø.

 

 


Vedtægter

Aftale for: “Radikalt EU-kritisk netværk”.

Vedtaget på det stiftende møde den 8.6.97 på Nyborg Vandrehjem. Senest revideret på årsmødet den 26. april 2016 i Helsingør.

1. Navn.

Navnet på netværket er “Radikalt EU-kritisk netværk”.

 

2. Formål.

Netværket skal fungere som et forum for radikale EU-kritiske tilhængere og radikale EU-modstandere med det formål at arbejde for en alternativ EU-politik.

Netværket vil arbejde for at:

–          styrke demokratiet,

–          modvirke blokdannelser ved at fremme det internationale samarbejde,

–          bevare beslutningerne så tæt på borgerne som muligt,

–          der bliver mindre union i Europa,

–          afsløre illusioner i EU-debatten.

–          støtte et nordisk samarbejde

 

3. Arbejdsform.

Netværkets formål kan fremmes gennem initiativer af forskellig art, som f.eks:

–          udsendelser af pressemeddelelser,

–          offentlige arrangementer som foredrag og seminarer,

–          møder med radikale medlemmer af Folketinget samt ministre,

–          udarbejdelse af udtalelser i forbindelse med konkrete forhold.

Pressemeddelelser og udtalelser m.m. på vegne af netværket skal være god­kendt af et flertal af ordførerne.

De enkelte medlemmer af netværket er frit stillet mht. at udtale sig på egne vegne.

 

4. Tilslutning til netværket.

Netværket er åbent for medlemmer af Det Radikale Venstre og folk, der sympatiserer med radikale ideer.

 

5. Organisering.

Der nedsættes et udvalg på op til 5 personer, der skal fungere som “ordfører” for netværket.

Ordførerskabet vælger af sin midte en person, der fungerer som koordinator og kasserer, der tegner netværket økonomisk.

Det tilstræbes at sammensætte ordførerskabet således, at det er repræsentativt både mht. den geografiske fordeling, EU-tilhængere, EU-tvivlere og EU-modstandere.

Ordførerskabet tegner netværket politisk udadtil. Alle beslutninger skal tages i enighed.

 

6. Møder.

Ordførerskabet tager initiativ til, at der indkaldes til møder, når der skønnes behov for det, eller når mindst 10 medlemmer ønsker det..

Dagsorden til mødet udsendes senest en uge før det skal finde sted.

Det tilstræbes, at referatet af mødet udsendes til Netværkets medlemmer senest 5 dage efter, mødet har fundet sted.

 

7. Årsmøder.

Årsmødet finder sted inden udgangen af april.

På årsmødet redegør ordførerskabet for arbejdet i det forløbne år, der forelæg­ges regnskab til godkendelse, vælges ordførerskab og fastsættes kontingent.

 

8. Økonomi.

Til dækning af udgifter til porto mm. betaler netværkets medlemmer et beløb, der fastsættes på årsmødet.

Ordførerskabet fører regnskab over indtægter og udgifter.

 

9. Aftaleændring.

Ændringer i aftalen for “Radikalt EU-kritisk netværk” kan ske på et ordinært eller ekstraordinært årsmøde og afgøres ved simpelt flertal.

 



Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/radikaleukritik.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3721