Månedsarkiv: november 2015

Er du i tvivl – så stem nej!

JR nyHV4

Af Hedvig Vestergaard og Jørgen Raffnsøe, Helsingør

Vi skal stemme den 3. december om vi skal overlade det til Christiansborg politikerne at forvalte retsforbeholdet til gavn for borgerne.

Der er dog ingen som helst grund til at tro at de folkevalgte har bedre dømmekraft i EU-spørgsmål end borgerne. Det var borgerne, der sagde nej til euroen i september 2000. I dag kan enhver se hvor fatalt et medlemskab af Euroen ville være for Danmark. Lige stik imod hvad et kompakt flertal af de folkevalgte ville have gennemtrumfet dersom de havde haft magt.

Indrømmet. Det er noget mere kompliceret at vurdere om retsforbeholdet er til gavn for Danmark. Skal vi overlade det til politikerne at stemme fra gang til gang om hvilke områder af retspolitikken der skal overlades til EU? Risikoen her er: Har politikerne først bestemt at et område skal overgå til EU, kan politikerne ikke trække beslutningen tilbage. Bordet fanger.

Man bør overveje om EU er en holdbar institution på længere sigt. Der er noget der tyder på at det ikke er tilfældet. EUs håndtering af Grækenlandskrisen var mildest talt elendig. Grækenland blev fastholdt i et morads af bundløs gæld som der ikke er nogen udsigt til at det vil komme ud af. Schengen samarbejdet er brudt sammen. EU er åbenlyst ikke i stand til at forsvare sine ydre grænser hvilket flygtningestrømmen op gennem Europa viser. En af Europas mest fundamentale friheder: Bevægelsesfriheden er således truet!

Der skal være folkeafstemning i England i 2017. Der skal stemmes om landet i fremtiden skal være medlem af EU. Her kommer det an på om de krav, som Englands premierminister Cameron for nylig har fremsat, imødekommes af EU. Sker det ikke, hvilket er meget sandsynligt, vil briterne stemme sig ud af EU. Og så står Danmark i en ny situation.

Hvis du er i tvivl, er der al mulig grund til at trække vejret dybt og stemme nej den 3. december. Du vil fortryde et ja, for du vil aldrig blive spurgt igen.

Læserbrev bragt i Helsingør Dagblad 14. november 2015.


Færøerne og Grønland bør deltage i folkeafstemningen om retsforbeholdet

  Af Lave K. Broch (1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU), Bjørn ElmqLave Brochuist (advokat og tidligere MF for RV og V) og Ditte Staun (radikalt byrådsmedlem i Skive).

Den 3. december er der som bekendt folkeafstemning om Danmarks retsforbehold i EU. Et ja vil betyde, at et flertal i Folketinget – uden at spørge befolkningen – kan afgive suverænitet til EU inden for alle retspolitiske områder. Det vil også sige områder, der stadigvæk er fælles for hele Rigsfællesskabet. Derfor bør færinger og grønlændere – der jo er danske statsborgere – have ret til at deltage i en kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.

Hvis regeringen nægter at lade de nordatlantiske vælgere stemme, vil det kunne føre til, at de nordatlantiske vælgere mister demokratiske rettigheder, uden at DitteStaun2de selv har haft indflydelse på det – med andre ord, at de bliver behandlet som i kolonitiden. Det kan vi ikke acceptere, og det bør ingen demokrat i Danmark kunne acceptere.

Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland har rødder helt tilbage til 1380. I dag kendetegnes Rigsfællesskabet af: en fælles statsdannelse »Kongeriget Danmark«, en fælles grundlov, et fælles statsoverhoved, et fælles statsborgerskab, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, fælles retsvæsen, fælles valuta og fælles politik på en lang række områder.

Flere områder er inden for Rigsfællesskabets rammer overført til hjemmestyre- og bjornselvstyremyndighederne. Men adskillige politiske emner er stadigvæk fælles for Rigsfællesskabet, heriblandt en stor del af retspolitikken såsom frihedsrettighederne, politi, domstole, fængselsvæsen, pas, visum og udlændingepolitikken.

De områder, som er fælles inden for Rigsfællesskabet, kan – såfremt de er grundlovssikrede – kun ændres efter reglerne om grundlovsændring (paragraf 88), der kræver medvirken af folket, herunder også færøske og grønlandske vælgere. Områder, der er genstand for almindelige love, har Folketinget som sin højeste myndighed, og til Folketinget vælger færinger og grønlændere i alt fire medlemmer. Disse nordatlantiske mandater sikrer de nordatlantiske vælgere indflydelse over de fælles anliggender, på samme måde som vælgere i resten af landet indirekte sikres indflydelse gennem Folketinget.

I praksis har Færøerne og Grønland ikke deltaget i folkeafstemninger om EU (siden Grønland stemte sig ud for over 20 år siden). Begrundelsen har været, at områderne ikke var medlemmer af EU. Denne logik byggede på, at hjemmestyreordningerne sikrede Færøerne og Grønland selvstyre på de områder, hvor EU har kompetence, og at det ville være absurd, at de skulle have indflydelse på noget, de ikke var med i.

Men i løbet af de seneste årtier er EU i stigende grad blevet et projekt, som berører områder, der hører under Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland. De fire danske forbehold (unionsborgerskab, valuta, forsvar og retspolitik) har hindret en åbenlys og direkte kollision, men med en overstatslig retspolitik bliver det klart, at EU og Rigsfællesskabet er på kollisionskurs.

F.eks. har den tidligere justitsminister Mette Frederiksen (S) i 2014 svaret på et spørgsmål angående konsekvenserne for Færøerne af ændringen af Europol-samarbejdet fra mellemstatsligt til overstatsligt. Det fremgår af ministerens svar, at konsekvenserne vil være de samme for Færøerne og Grønland som for Danmark, idet Færøernes og Grønlands Politi udgør en selvstændig politikreds og er en del af dansk politi.

Justitsministeriet er dog nået frem til, at ”Uagtet om forbeholdet i sin helhed ophæves, eller om dette blot omdannes til en tilvalgsordning, kan der potentielt opstå det scenarie, at en dansk lov i sin helhed ophæves. I dette tilfælde kan der derfor samtidig være behov for at sikre, at retstilstanden på Færøerne og Grønland ikke påvirkes heraf – eksempelvis ved at Folketinget vedtager en lov, der udelukkende gælder for Færøerne og Grønland”.

Dansk deltagelse i en overstatslig retspolitik i EU vil derfor enten direkte eller indirekte påvirke en helt central del af Rigsfællesskabet. Heraf følger, at færøske og grønlandske folketingsmedlemmers indflydelse på fællesanliggenderne tilsvarende vil blive begrænset, hvis Folketinget f.eks. giver EU overstatslig magt på det politimæssige område.

At EU bevæger sig ind på Rigsfællesskabets domæne, er ikke nyt. I forbindelse med euroafstemningen argumenterede den daværende regering for, at euroen kun kunne indføres på Færøerne og i Grønland på baggrund af en særlig afgørelse: »En eventuel dansk deltagelse i ØMU’ens tredje fase med fælles valuta betyder ikke nødvendigvis, at euroen bliver valuta på Færøerne og Grønland. Dette spørgsmål skal vi selv tage stilling til. Der er tale om et rigsanliggende« (Økonomiministeriet 1999).

Allerede dengang havde regeringen et asymmetrisk syn på, hvordan der bør lovgives om Rigsfællesskabets fællesanliggender. Tilsyneladende mente regeringen, at vi i den sydlige del af riget skal have indflydelse på, om Færøerne og Grønland skal afskaffe kronen til fordel for euroen, men ikke at det omvendte skulle være gældende. Færøerne og Grønland skulle, set ud fra denne holdning, blande sig udenom, når den sydlige del af riget ændrede på rigsanliggenderne, og derfor blev det besluttet, at Færøerne og Grønland ikke skulle deltage i afstemningen om dansk deltagelse i euroen i september 2000.

Vi finder, at dette er uholdbart, udemokratisk og diskriminerende over for færinger og grønlændere. I dag er det åbenlyst uacceptabelt, at regeringen forfægter det synspunkt, at Færøerne og Grønland ikke skal stemme om retsforbeholdet, fordi de ikke er med i EU.

I takt med EU’s ambitioner forudser vi en åbenlys kollision mellem EU og Rigsfællesskabet. Så længe Rigsfællesskabet består, er det derfor nødvendigt, at folkeafstemninger om rigsanliggender også afholdes på Færøerne og i Grønland.

Vi kan ikke acceptere, at Rigsfællesskabet undermineres af de EU-glade politikeres ønske om at afgive dansk suverænitet til EU.

Hvis regeringen eller andre myndigheder forsøger at forhindre en sådan afstemning, vil det ikke alene være et brud på elementære demokratiske spilleregler, men direkte ulovligt ifølge både dansk ret og den europæiske menneskerettighedskonvention. Enhver færing eller grønlænder vil kunne lægge sag an mod den danske stat og vil med meget stor sandsynlighed vinde sagen ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, såfremt danske domstole skulle afvise at behandle sagen.

Men de problemer, vi har rejst her, burde kunne løses politisk, og derfor opfordrer vi regeringen, det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre til at støtte kravet om, at folkeafstemningen om retsforbeholdet skal være åben for alle danske vælgere – også på Færøerne og i Grønland. Dette er det statsretlige og politiske minimumskrav i forhold til Rigsfællesskabet. Om dette er statsretligt tilstrækkeligt, tager vi ikke stilling til. Der er gode argumenter til støtte for den opfattelse, at tilvalgsordningen ikke lever op til Grundlovens krav om, at suverænitet kun kan afgives i nærmere bestemt omfang. Dette spørgsmål tager vi op i anden sammenhæng.

Kronik bragt i færøske Sosialurin 4. november 2015 og grønlandske Sermitsiaq fredag den 6. november 2015. En kortere udgave af kronikken er bragt i Information fredag den 6. november 2015.


10 argumenter for at bevare retsforbeholdet

Af Lave K. Broch, den 21. august 2015Lave Broch

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at vi skal have folkeafstemning om Danmarks retsforbehold (retsundtagelse) i EU torsdag den 3. december i år.

Lars Løkke Rasmussen og toppen af SF, S, R, V og K vil give EU overstatslig magt inden for retspolitikken.

De vil give EU overstatslig magt på områder som politimæssige forhold, strafferammer, overvågning af borgerne og udlevering af danske statsborgere til andre lande gennem det, de kalder “tilvalgsordningen”.

Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé!

Her er derfor ti argumenter imod at afskaffe retsforbeholdet i EU:

1. Mere demokrati med retsforbeholdet. Vi har størst indflydelse på retspolitikken, hvis vi bevarer retsforbeholdet. Med retsforbeholdet kan vi stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Desuden er det Folketinget, der kan ændre lovene.
2. Mindre demokrati uden retsforbeholdet. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet og indfører den såkaldte tilvalgsordning, bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for de områder, hvor EU får magt, og det vil blive næsten umuligt for Danmark at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. Det vil være en svækkelse af demokratiet.
3. Afgivelse af suverænitet på retsområdet er en ensrettet vej også med tilvalgsordningen. Så længe vi er med i EU, vil det ikke være muligt for fremtidige folketing at trække områder inden for retspolitikken tilbage fra EU, hvis vi én gang har givet dem til EU. Dette betyder, at en ny sammensætning af Folketinget ikke kan ændre på retspolitiske spørgsmål, som EU har magt over.
4. Nej til overstatsligt politi i EU. Regeringen ønsker en folkeafstemning, fordi EU’s politienhed Europol skal blive en overstatslig politimyndighed. Men hvorfor i alverden skal EU have et overstatsligt politi? Er drømmen et EU-FBI? Og hvad vil det på sigt betyde for dansk politi?  Hvem skal holde øje med Europol, der er en meget lukket størrelse? Og hvordan kan vi retsforfølge Europol-ansatte, hvis de mistænkes for at have begået ulovligheder?
5. Nej til, at EU skal bestemme, hvordan danske borgere skal overvåges! Et af de områder, som kan forventes at blive overstatslige, er overvågningen af borgerne, f.eks. overvågning af borgernes e-mails, sms’er og telefonopkald.
6. Nej til overstatslig terrorlovgivning i EU! Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre alt, vi kan for at bekæmpe og forhindre terrorisme. Men det er alt for farligt at afgive suverænitet på dette område til EU. Vi skal bevare demokratisk magt over al terrorlovgivning, så vi kan justere den, hvis og når retssikkerheden trues.
7. Nej til overstatslig EU-strafferet. EU skal ikke bestemme over den danske strafferet. EU-landene har ikke ens traditioner og opfattelser angående strafferetten. En overstatslig EU-strafferet vil derfor kunne true retssikkerheden i Danmark.
8. EU skal ikke have magt over regler for udlevering af danskere til andre lande. Danske borgere, der udleveres til andre EU-lande, har ikke samme grad af retssikkerhed som Danmark. I nogle lande er graden af korruption høj, og det gælder desværre også inden for retssystemerne. Hvis vi bevarer retsforbeholdet, får EU-domstolen heller ikke dømmende og tolkende magt over EU’s arrestordre. Hvis arrestordren bliver overstatslig, fanger bordet.
9. Danmark skal ikke blive en delstat i en kommende EU-stat! EU er ved at udvikle sig til en statsdannelse, og en overstatslig retspolitik med en overstatslig politistyrke er en del af dette projekt. Danmark skal ikke blive en delstat i Europas Forenede Stater.
10. Vi kan og skal samarbejde internationalt, uden at vi afgiver suverænitet! Vi kan samarbejde internationalt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, også hvis vi bevarer retsforbeholdet. Vi vil fortsat være med i Interpol, og vi kan etablere et samarbejde med Europol, netop som Norge, Island og Schweiz har gjort det.

NEJ til EU-staten – bevar retsforbeholdet!



Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/radikaleukritik.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3721