Radikalt EU-kritisk Netværk har stillet 5 spørgsmål til de medlemmer af Det Radikale Venstre, som er kandidater ved det kommende valg til EU-parlamentet. De stiller op enten på Det Radikale Venstres liste B, på Juni-bevægelsens liste J eller på Folkebevægelsen mod EU's liste N. Her kan du se deres svar:








Adam Lebech

Kandidat for: Det Radikale Venstre, liste B


1: Er du tilhænger af forslaget til EU-forfatning som det foreligger nu?

Svar Uddybende kommentar
Ja. Det Europæiske Konvents forslag til en forfatningstraktat for EU er et fremragende stykke arbejde, som på alle punkter opfylder de ønsker, man som radikal kunne have. Især fastsættelsen af unionens værdier og mål og styrkelsen af menneskerettighederne er værd at fremhæve. Det er blandt andet på grund af EU's stærke fokus på menneskerettigheder, at Det Radikale Venstres vælgere gennemsnitligt er de mest EU-positive sammenlignet de øvrige partiers vælgere, og det er af samme grund, at kun et forsvindende mindretal af Det Radikale Venstres medlemmer er EU-skeptikere. For mig som for de fleste andre radikale, der opfatter forpligtende internationalt samarbejde i EU og andre fora som en indgroet en del af vores selvforståelse, er det svært at forstå, at nogle EU-modstandere påstår de er radikale.

2: Mener du at forslaget til EU-forfatning bør til folkeafstemning i alle EU-medlemsstater?

Svar Uddybende kommentar
Ja. Forfatningstraktaten bør sendes til samlet afstemning blandt alle EU-borgere og ikke i hvert enkelt land, da det handler om at fastsætte vores fælles værdier og rettigheder i EU-samarbejdet.

3: Støtter du at forfatningsteksten udsendes til samtlige danske husstande?

Svar Uddybende kommentar
Ja. Ja, sammen med en kort version med hovedpunkterne.

4: Går du ind for at der skal være lige mulighed for at Ja- og Nej-synspunkter kommer til orde i debatten?

Svar Uddybende kommentar
Ja. Ja, selvfølgelig skal alle synspunkter have lige mulighed for at komme til orde.

5: Går du ind for at offentlig kampagnestøtte skal fordeles ligeligt på Ja-siden og Nej-siden, sådan som det f.eks. er sket i Sverige?

Svar Uddybende kommentar
Nej. Der bør ske en afvejning i forhold til Folketingets og Europa-Parlamentets partier. Det ville være absurd, hvis et lille mindretal med ekstreme holdninger skulle tildeles halvdelen af kampagnestøtten, blot fordi de repræsenterer den ene side i en folkeafstemning. F.eks. skulle Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke have halvdelen af kampagnestøtten, hvis det skulle lykkes dem at bringe loven om dansk indfødsret eller andre udlændingespørgsmål til folkeafstemning. Tilsvarende skal nej-partierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Junibevægelsen og Folkebevægelsen, der repræsenterer en meget lille del af befolkningen, ikke have lige så meget i støtte som Venstre, De Konservative, Kristendemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF, der repræsenterer langt flere vælgere.


Forrige kandidat
Til kandidatoversigten
Næste kandidat