5 spørgsmål til radikale kandidater til EU-parlamentet 2004

Kandidatoversigt Adam Lebech Liste B Affra I. Khallash Liste N Anders Samuelsen Liste B Bjarke Larsen Liste B Camilla Hersom Liste B Ditte Staun Liste N Gunner Nielsen Liste B Gustav Sieg Sørensen Liste N Holger Garner Liste N Johannes Lebech Liste B Keld Kollerup Kvist Liste B Kristian Kirk Mailand Liste B Per Fibæk Laursen Liste B Per Kleis Bønnelycke Liste B Peter Sørensen Liste B Simon Emil Ammitzbøll Liste B Thorben Lundø Liste B Tomas Bech Madsen Liste B

Håb for hjemløse radikale! v. Jørgen Raffnsøe, Ordfører i Radikalt EU-kritisk Netværk I en opinionsmåling, udført af Sonar i april, angav 28 pct. af de radikale vælgere at de ikke vidste, hvilket parti eller liste de ville stemme på ved valget til Europa-Parlamentet. Intet andet parti eller liste har så høj en andel af vælgere der er i tvivl om hvad de skal stemme. Der er nu håb for disse hjemløse radikale! Radikalt EU-kritisk Netværk har i april foretaget en hurtig rundspørge blandt de 21 radikale kandidater der er opstillet til EP valget den 13. juni. Vi har spurgt de 16 radikale kandidater, der er opstillet for liste B (Det Radikale Venstre), de 4 radikale der er opstillet for liste N (Folkebevægelsen mod EU), og den radikale kandidat der er opstillet for liste J (JuniBevægelsen). Formålet med rundspørgen var at tage "temperaturen" hos kandidaterne hvad angår deres syn på EU-forfatningstraktaten (grundloven for EU). Den vil formentlig blive vedtaget på EU-topmødet den 17.-18. juni. Det er i holdningen til denne traktat at man tydeligst kan se kandidatens profil - ikke mindst i spørgsmålet om hvordan traktaten bør vedtages: Om det skal være op til de enkelte landes parlamenter/regeringer, eller det skal ske ved folkeafstemninger. Vi har stillet kandidaterne følgende 5 spørgsmål: Er du tilhænger af forslaget til EU-forfatning som det foreligger nu? Mener du at forslaget til EU-forfatning bør til folkeafstemning i alle EU-medlemsstater? Støtter du at forfatningsteksten udsendes til samtlige danske husstande? Går du ind for at der skal være lige mulighed for at Ja- og Nej-synspunkter kommer til orde i debatten? Går du ind for at offentlig kampagnestøtte skal fordeles ligeligt på Ja-siden og Nej-siden, sådan som det fx er sket i Sverige? For hvert spørgsmål har kandidaterne haft lejlighed til at nuancere deres svar. Vi har modtaget svar fra 18 af de 21 kandidater: 14 der er opstillet for liste B og 4 opstillet for liste N. Af kandidaterne for liste B har én (Bjarke Larsen) erklæret at han "ikke gider" deltage og en anden (Simon Emil Ammitzbøll) at hans svar ikke kan indgå i en "samlet statistik" over besvarelserne. Disse to personer er derfor udeladt i følgende gennemgang. Alle radikale, der er opstillet for liste N, indgår i statistikken. Med Det Radikale Venstres meget EU-positive linje er det ikke overraskende at kandidaterne for liste B er erklærede tilhængere af EU-forfatningstraktaten (spm. 1). Denne forbløffende samklang kan godt undre når man betænker, at EU på væsentlige punkter er i modstrid med radikale grundværdier (den fælles landbrugspolitik, toldmurene og undermineringen af FN). Til gengæld er kandidaterne for liste N (Folkebevægelsen mod EU) alle som én modstandere af forfatningstraktaten. I spørgsmål 2: Om forfatningstraktaten skal ud til folkeafstemninger i alle medlemsstater, er der tilsyneladende større overensstemmelse mellem kandidaterne for de to lister. 6 ud af 12 B-kandidater går således ind for folkeafstemninger i de enkelte lande. En del af de 6 knytter dog det forbehold at der kun skal være folkeafstemning, hvis det enkelte medlemslands forfatning tillader det. På overfladen et bestikkende argument - indtil man betænker hvor vigtig den kommende EU forfatning er. En kandidat fra liste N (Folkebevægelsen mod EU) har udtrykt det således: "Jeg er klar over, at der er et problem med fx Tysklands forfatning ift at afholde folkeafstemninger. Men her er tale om en så grundlæggende konstitutionel forandring af EU, at folkene i medlemslandene må have mulighed for at tage stilling til, om de ønske at deres lande skal få status af delstat i en Europæisk superstat. Om ikke andet må der i lande med forfatningsmæssige hindringer afholdes vejledende folkeafstemninger det, der reelt er egentlig grundlov." 11 ud af 16 kandidater mener at traktatteksten skal ud til samtlige husstande (spm. 3). Alle 4 fra liste N er enige om dette punkt, mens meningerne hos kandidaterne for liste B er mere delte. Ofte kombinerer B-kandidaterne deres positive holdning til spørgsmålet med et økonomisk forbehold. Det skal her nævnes at den fulde traktattekst kan fås gratis ved henvendelse til Folketingets EU-oplysning på tlf. 3337 3337. I spm. 4: Om man går ind for at der skal være lige adgang for at Ja- og Nej synspunkter kommer til orde i debatten, er der stor overensstemmelse mellem kandidaterne for de to lister. Man kunne hævde at det er et "gratis" synspunkt at have, og i virkeligheden knytter spørgsmålet sig meget til spm. 5. Bortset fra spm. 1 - om synet på selve forfatningstraktaten - er spm. 5: Om man går ind for at den offentlige kampagnestøtte skal fordeles ligeligt på Ja-siden og Nej-siden, det spørgsmål der skiller kandidaterne for de to lister mest. B-kandidaterne er jævnt hen - med en enkelt undtagelse - imod en ligelig fordeling, hvor N-kandidaterne alle går ind for at de offentlige kampagnemidler fordeles ligeligt. Hvilke kandidater er så mest i overensstemmelse med de radikale grundværdier? Er det de kandidater der er opstillet for Det Radikale Venstre (liste B), eller er det de kandidater der er opstillet for Folkebevægelsen mod EU? Læs kandidaternes profiler på de følgende sider og døm selv! Husk, at din indflydelse tæller. BRUG DEN!