DEBATINDLÆG

Af Jennie Johnsen, Næstformand i Norges Venstre og Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk.

Monica Tjelmeland, tidligere formand for Norges Unge Venstre, kritiserer i januar nummeret af Radikal Politik den norske EU-løsning – EØS-aftalen. EØS-aftalen er på ingen måde en perfekt løsning, men den er på mange områder bedre end et EU-medlemskab.

Tjelmeland har ret i at EFTA er blevet mindre med tiden, men EFTA med fire lande (Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein) er stadigvæk EU’s næststørste handelspartner.

En vigtig fordel ved EØS-aftalen er at EFTA-landene står uden for EU’s toldunion. Norge har derfor mulighed for at sætte tolden ned over for produkter fra de fattige lande eller modsætte sig EU’s såkaldte antidumping told mod lande udenfor Europa. EØS-aftalen giver desuden Norge mulighed for at føre en langt mere aktivistisk udenrigspolitik end Danmark, hvilket Norge har benyttet sig af inden for miljø, menneskerettigheder og fredsarbejdet.

Det er urigtigt når Tjelmeland påstår at brug af vetoretten i EØS-aftalen risikerer hele aftalen. Der er kun én grund til at Norge ikke har brugt vetoretten og der er at flertallet i det norske storting har været imod at bruge den.

EØS-aftalen – og de schweiziske frihandelsaftaler - giver EFTA-borgere stort set de samme fordele som EU-borgere, når de ønsker at bo, arbejde, handle og studere på tværs af grænserne i Europa. Det er derfor tydeligt at alle EFTA-lande i dag kan være gode naboer til EU - oven i købet for Norges vedkommende med en større relativ eksport til EU end EU-landet Danmark.