Oplæg angående EU-grundloven - april 2004

Af Lave K. Broch

Hvornår er EU-grundloven færdig?

EU's regeringer har lovet hinanden at EU-grundloven senest er færdig til EU-topmødet den 17.18.juni (ser artikel fra Politiken).

Her er en link til udkastet til EU-grundlov:

Statusrapport om EUs forfatning/grundlov

Hvad er det? Nogle mener at det ikke er en forfatning/grundlov:

Der er uenighed om hvad det egentlig er. Nogle danske EU-tilhængere prøver at bagatellisere den ved at kalde den for en forfatningstraktat. Dette udtryk har ingen rod i folkeretten og derfor søger de tilflugt i politologien, hvor man står lidt friere. Men det afgørende er at denne forfatning/grundlov i ånden skal forstås som en forfatning/grundlov.

Et eks. På denne "kreative" argumentation kommer bl.a. fra Henning Koch: "Den nye traktat kaldes en FORFATNINGSTRAKTAT. Ordet er præcist, og det er en nyskabelse, fordi der ikke findes en juridisk konstruktion i verden som EU. Begrebet signalerer, at det ikke er en forfatning, fordi en forfatning er afhængig af et særligt menneskeligt fællesskab, et folk eller en nation. Samtidig er det heller ikke 'kun' en traktat, der indgås mellem selvstændige stater. Den er andet og mere end de traktater, vi kender, fordi der bliver skrevet værdier og rettigheder ind i den, som henholdsvis fundamentet for og grænser for fællesmyndighedernes handlinger. Ordet forfatning antyder også, at EU er i gang med at finde en fastere og mere varig form. Det er heller ikke en grundlov, bl.a. fordi den på ingen måde erstatter de enkelte medlemsstaters nationale grundlove."

Kilde: http://www.dr.dk/nyheder/html/nyheder/eu/tema/pixi/index.htm

Juridiske problemer i Danmark?

"Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for national ret."(Del1, artikel 10. stk.1)

EU-grundloven lægger op til at EU-retten stilles over national lovgivning. Dette er et problem i forhold til Danmarks Grundlov (skal § 88 bruges?).

Desuden er hele EU-grundloven et problem for Rigsfællesskabet. (Professor dr. jur. Ole Karup og undertegnede har skrevet forslag til kronik). Det store problem er at EU-grundloven lægger op til en indblanding i spørgsmål der er rigsanliggender i Rigsfællesskabet.

Politiske spørgsmål?

Noget meget bemærkelsesværdigt, hvis man vil sammenligne EU-grundloven med andre grundlove/forfatninger er at den faktisk ikke kun lægger rammer, men også konsoliderer retninger for unionens politikker.

Her følger nogle eksempler på hvad der foreslås i EU-grundloven.

Oprustning og EU-våbenagentur

"Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes et europæisk agentur for forsvarsmateriel, strategisk forskning og militær kapacitet…" (Del 1, § 40 stk. 3)

Styrkelse af EU-militæret - EU kan få et fælles forsvar.

"Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom" (Del 1, § 40 stk. 2)

EU-præsident

Her vælger man i Danmark at tale om en formand - også et eksempel på udvanding/bagatellisering af begreberne. Der er ingen tvivl om at hvis det vedtages så bliver personen kaldt for en præsident.

"Det Europæiske Råds formand vælges af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang" (Del 1 § 21 stk. 1).

"Det Europæiske Råds formand: Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører EU-udenrigsministerens kompetencer." (Del 1 § 21 stk. 2)

Men husk at Det Europæiske Råds formand ikke er det samme som Formanden for Kommissionen

"Formanden for Kommissionen En Europa-kommissær eller kommissær træder tilbage, hvis formanden anmoder herom." (Del 1, Artikel 26, stk. 3)

EU-udenrigsminister

"Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Unionens udenrigsminister deltager i dets arbejde." (Del 1, Artikel 20)

"Udenrigsrådet udformer Unionens eksterne politikker på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats. Det har Unionens udenrigsminister som formand." (Del 1, Artikel 23, stk. 2)

"Kommissionen er et kollegium, der består af formanden, EU-udenrigsministeren/næstformanden og tretten Europa-kommissærer valgt på grundlag af en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne…"(Del 1, Artikel 25, stk. 3)

Menneskerettigheder ind under EU og bliver juridisk bindene - problem i.f.t. Europarådet.

Symboler

"Unionens symboler Unionens flag indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund.
Unionens hymne er hentet fra Ode til Glæden i Ludwig van Beethovens niende symfoni.
Unionens devise er: Forenet i mangfoldighed.
Unionens mønt er euroen.
Den 9. maj fejres overalt i Unionen som Europa-dag."
(Del 4, artikel IV-1)

Flertalsafgørelser på mindst 20 flere områder.

Her er en liste over de områder hvor der laves flertalsafgørelser:

www.euo.dk/dokumenter/ft/infonoter/samtlige/20030322.pdf
F.eks.:

Hvad med de danske undtagelser?

Regeringen vil ikke på nogen måde acceptere at undtagelserne fjernes fra udkastet til EU-grundlov, da de ønsker en flerfrontsdebat. Men de vil gøre alt for at undergrave disse og når der er mulighed for det vil de tage en afstemning om det, hvis meningsmålingerne giver et klart ja.

Knaster mellem regeringerne

Se link med EU-formandskabets rapport:

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/79de61f9/cg00070.da04.pdf

Mange lande vil stemme om EU-grundloven.

Se: www.european-referendum.org