Folketingsvalget 2005

 Af Radikalt EU-kritisk Netværks ordfører

Folkebevægelsen mod EU har stillet kandidaterne til Folketinget 3 spørgsmål om deres holdning til en fair folkeafstemning - og desuden spurgt dem, om de stemmer Ja eller Nej til EU's grundlov.

Svarene kan ses på:
www.folkebevaegelsen.dk/valg og på http://valg05.folkebevaegelsen.dk

Svarene kan sorteres både efter valgkredse og efter partier, så man kan orientere sig efter særlig interesse. For Radikalt EU-kritisk Netværk er det selvfølgelig især interessant, hvad de radikale folketingskandidater har svaret. Du kan gå direkte til de radikale svar her: http://valg05.folkebevaegelsen.dk/visartikel.php?artikelnr=1394&plugin=valg05survey&parti=B#valg05tabel

Radikalt EU-kritisk Netværk har spurgt de radikale kandidater, som svarer at de vil stemme Nej eller "Ved ikke" til EUs Grundlovstraktat om en kort begrundelse for deres svar. Efterhånden som vi får svarene ind, vil vi offentliggøre dem nedenfor.

Vi har indtil nu følgende svar:

Bo Fink

Radikal folketingskandidat i Viborg amt, opstillet af Morsøkredsen
Sundbyvej 156
7950 Erslev


Jeg ønsker klarere afgrænsninger og begrænsninger af EUs magtbeføjelser. EU bør efter min opfattelse udelukkende beskæftige sig med handel, miljø og arbejdsmiljø. EU skal derfor ikke udvikle fælles udenrigspolitik og EU bør slet ikke militariseres.

I konsekvens heraf anbefaler jeg at stemme nej til at EU skal have en forfatning.

Ela Nørgaard

Radikal folketingskandidat i Mariager Kredsen

Der var engang...hvor EU eller EF som det hed dengang, handlede om handelssamarbejde, og et eller andet sted, så lå det i luften, at medlemslande, de gik bare ikke i krig med hinanden - altså en indirekte ikke-angrebspagt.

Det kunne jeg godt lide.

Men det er maaaange år siden. Siden har EF, og siden EU, udviklet sig til noget, alt har taget overhånd og jeg MÅ bare stemme NEJ. Derfor støtter jeg også at støtte modstanden mod EU mest muligt.

Venlig hilsen
Ela Nørgaard

Sven Skovmand

Radikal folketingskandidat i Århus Syd, 3. kreds.

Der er mange gode grunde til at sige nej til EU-forfatningen. En af de væsentligste er, at det denne gang siges helt ligeud, at EU's vedtagelser har forrang frem for dansk ret. Aldrig før er det sagt så tydeligt, at vi har mistet vores ret til at lovgive selvstændigt i Danmark.

Siger man ja til EU-forfatningen, siger man samtidig ja til, at EU på alle områder skal bestemme over os.

Hans-Jørgen Jagd

Radikal folketingskandidat i Fredericia-kredsen.

Ved alle EU-valg indtil nu har jeg stemt NEJ. Til EU parlaments valg har jeg altid stemt på radikale opstillet på folke- eller junibevægelsens lister. Når jeg svarer 'ved ikke' denne gang, er det et simpelt udtryk for at jeg ikke har læst traktatteksten endnu. Jeg danner mig mit eget indtryk efter at have læst traktaterne selv, og ikke på grundlag af andres betragtninger. Derfor kan jeg heller ikke svare konkret på spørgsmålet nu.

Bjarke Thomassen

Radikal folketingskandidat i Grinsted.

Hvorfor krydsede jeg af under "ved ikke"?
Det skyldes, at jeg ikke er afklaret.
Jeg er ikke EU-modstander, men jeg har en kritisk holdning til den manglende demokratisering i EU. På den ene side mener jeg at EU mangler en forfatningsmæssig afklaring for at kunne fungere, men på den anden side ser jeg den fremlagte forfatning som et demokratisk tilbageskridt. Man burde have benytte lejligheden til at styrke parlamentets rolle.

Gunhild Bach Nielsen

Radikal kandidat i Fjerritslev kredsen, Nordjyllands Amt.

Jeg er modstander af, at EU i stigende grad fungerer som en “overstat”, hvor nationalstaternes holdning blot skal rette ind. Det bliver endnu værre af, at stadig flere sager vedtages med flertalsafgørelser.

Uden fælles diskussion og fælles offentlighed kan et demokrati ikke fungere. I EU mangler der demokrati.

Og jeg tror ikke på, at fred mellem landene opnås ved en stadig oprustning, som der lægges op til i den nye EU-forfatning. Tværtimod.

Nils Sjøberg

Radikal folketingskandidat i Vejle Amt.
Da Niels Sjøbergs svar mangler i Folkebevægelsens oversigt, bringer vi alle hans besvarelser og begrundelser her:

1. spørgsmål: Vil du som medlem af Folketinget støtte, at de offentlige midler der bevilges til partier/bevægelser i forbindelse med folkeafstemningen om EU-grundloven fordeles ligeligt mellem ja- og nej-siden (På linje med den måde offentlige oplysningsmidler blev fordelt i Sverige forud for den svenske folkeafstemning om ØMU'en)?
Svar: Ja.
Begrundelse: Det er udemokratisk, at en stor del af Folketinget har valget at give betydeligt flere penge til tilhængerne end modstanderne. Tilhængere og modstanderne skal have lige mange midler til deres informationsvirksomhed, så danskerne får en reel mulighed for at tage stilling.

2. spørgsmål: Vil du som medlem af Folketinget støtte, at der produceres en landsdækkende husstandsomdelt valgavis, hvor ja- og nejsiden kommer ligeligt til orde med deres synspunkter angående EU-grundloven?
Svar: Ja.
Begrundelse:Det er en virkelig god ide med en landsdækkende husstandsomdelt valgavis, hvor både ja- og nejsiden kommer ligeligt til orde med deres synspunkter angående EU-grundloven.

En valgavis kan forhåbentligt medvirke til en reel debat om EU-grundloven, så vi undgår uacceptable skræmmekampagner - i lighed med dem vi oplevede forud for valget om ØMU-en. Derfor skal alle danskere have mulighed for at forholde sig til begge synspunkter, før de sætter deres kryds.

3. spørgsmål: Vil du som medlem af Folketinget støtte, at EU-grundlovsteksten i sin fulde ordlyd skal uddeles til alle Danmarks husstande?
Svar: Ja/Ved ikke.
Begrundelse: Det er vigtigt, at alle danskere får mulighed for at sætte sig ind i EU-grundlovsteksten.

Hvis grundlovsteksten ikke kan udsendes til alle husstande, kan en man evt. give danskerne mulighed for at rekvirere hele EU-grundlovteksten gratis i forbindelse med at de får valgavisen. Desuden skal alle interesserede have mulighed for at downloade EU-grundlovteksten fra nettet.

4. Spørgsmål: Hvad vil du stemme, hvis der i morgen var folkeafstemning om EU-grundloven?
Svar: Nej.
Begrundelse: Mit synspunktet hænger sammen med det forrige og burde tale for, at det både er tilhængere og modstandere, som ønsker den størst mulige information med ja og nej synspunkter.

Min umiddelbare viden om EU-grundloven taler således for et NEJ.

Årsagen til dette er min umiddelbare opfattelse af, at grundloven begrænser demokratiet i Danmark.

Øget reel information vil muligvis få både tilhængere og modstandere til at inddrage nye aspekter, før de sætter krydset.