PRESSEMEDDELELSE
Udsendt efter afstemningen på Det Radikale Venstres Landsmøde 14.-16. september 2007
40 % af landsmødet støtter krav om folkeafstemning
Flot radikal støtte til EU-folkeafstemning
På trods af stærk modstand fra en stor del af partiledelsen støtter et stort mindretal (134 for og 213 imod) på det Radikale Venstres landsmøde uden forbehold en folkeafstemning om den næste EU-traktat, der er en lettere omskrivning af den forkastede EU-forfatning.
- "Det er et flot resultat, at så mange delegerede på det radikale landsmøde bakkede op om kravet om en folkeafstemning om den næste EU-traktat. Men jeg havde gerne set at flertallet også havde bakket op om det, som er ånden i det radikale principprogram", udtaler Sven Skovmand, medlem af den radikale hovedbestyrelse og tidl. MF og MEP.
- "Et europæisk samarbejde kan ikke bygges uden befolkningernes støtte. Det er derfor glædeligt, at mange radikale bakker op om kravet, men da vi ikke fik flertal på landsmødet må vi bakke op om kravet på andre måder heriblandt gennem de underskriftsindsamlinger som EU-modstanderbevægelserne står for", udtaler Ditte Staun, der er mangeårigt radikalt medlem fra Skive.
- "Radikalt EU-kritisk Netværk opfordrer de mange delegerede som stemte ja til kravet om folkeafstemning til at engagere sig f.eks. ved at melde sig ind i netværket eller at støtte underskriftsindsamlingerne", udtaler Jørgen Raffnsøe, ordfører i Radikalt EU-kritisk Netværk
Yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jørgen Raffnsøe: mobil 2324-2142 el. tlf. 4921-6366, e-mail: raf@hedvig.org
Sven Skovmand, tlf. 8638-1688, e-mail: sven@samtid.dk
Ditte Staun: mobil 2560-6233, e-mail: ditte@folkebevaegelsen.dk