Blogarkiv

Partierne bør støtte folkeafstemning om EU-medlemskabet

Man burde arbejde for mere borgerinddragelse i forhold til EU.

Af Lave K. Broch, medlem af Det Radikale Venstre 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Sorrentovej 8, 1. mf., København S | Martin Garcia, medlem af Alternativet | Jørgen Grøn, formand for SF Nordjylland

Ledende politikere i Radikale Venstre, Alternativet og SF har overvejet at lave en alliance for at forhindre en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Det har vi ingen forståelse for, og at det netop skulle være ledende personer i vores tre partier, der tager et sådant initiativ, er meget besynderligt og skuffende.

Vi ser alvorligt på udspillet om en alliance for at forhindre en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Det kan i bedste fald kun føre til øget afmagt og politikerlede i vores samfund.

Radikale Venstre, Alternativet og SF er partier, hvor der normalt har været stor støtte til et mere levende demokrati. SF var som parti med i Folkebevægelsen mod EU indtil 1991. Alternativet har gjort borgerinddragelse til en mærkesag.

I Radikale Venstres principgrundlag står der f.eks.: »Folkeafstemninger skal supplere det repræsentative demokrati, både på landsplan og lokalt. Folkeafstemninger skal gennemføres på baggrund af offentlig debat og bredt oplysningsarbejde. Vælgerne skal have mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger.«

Modsat eget partis program

Det er derfor meget overraskende, at Morten Østergaard er bannerfører for dette initiativ. Spørgsmålet er, om han rent faktisk er modstander af sit eget partis principprogram? For det er jo en alvorlig sag.

 Vi mener, at vores tre partiledelser i stedet burde arbejde for mere borgerinddragelse, herunder muligheden for borgerinitiativer angående folkeafstemninger ikke mindst i forhold til EU.EU’s centralisering af magt er simpelthen nået så langt, at ikke alene flertallet af love i Folketinget er påvirkede af EU, men det gælder også ca. halvdelen af alle dagsordenspunkter i byråd og regionsråd. Det bliver ikke bedre af, at EU-Kommissionen stadig har monopol på at stille lovforslag inden for EU, og at Lissabon-traktaten og Finanspagten begrænser den politiske kampplads. Demokratiet er derfor udfordret inden for EU.

Læren af brexit

Vi synes, at der er behov for, at danskerne får mulighed for at stemme om EU-medlemskabet. Vores tre partier bør i stedet for at forsøge at forhindre, at folket bliver spurgt, tage ansvar og være garant for, at en kommende folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab indeholder et klart alternativ og en køreplan for udtræden, som vi skal tage stilling til.

Vi kan lære af brexit, så vi minimerer enhver form for usikkerhed både før og efter afstemningen i Danmark. Det vil desuden skabe en mere seriøs debat og minimere mulighederne for skræmmekampagner. Et alternativ til EU-medlemskab kunne f.eks. være, at Danmark søger om genindtræden i Efta og arbejder for et endnu stærkere nordisk samarbejde.

Mange gode argumenter

Der er desuden mange gode argumenter for, at vi bør holde en afstemning:

EU har ændret sig markant, efter at Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. Her tænker vi f.eks. på centraliseringen af magt inden for EU, og at EU i dag påvirker de fleste politiske sagsområder.

Kun personer, der er 64 år og ældre, har haft mulighed for at stemme om EF-medlemskabet, og det er på tide, at også yngre danskere får lov til at stemme om EU-medlemskabet. Ved afstemningen den 2. oktober 1972 var valgretsalderen i øvrigt 20 år.

Folket skal bestemme

Danskerne har ikke fået lov til at stemme om de seneste store forandringer af EU, f.eks. Nice-traktaten, Lissabon-traktaten og EU’s finanspagt. Derudover er der risiko for, at fremtidige særdomstole inden for TTIP og Ceta – hvis disse aftaler vedtages – vil kunne begrænse demokratiet endnu mere og umuliggøre flere af vores tre partiers forslag på miljøområdet.

En væsentlig del af rigsfællesskabet – Grønland – trådte ud af EF i 1985. Det var der ingen, der kunne vide, da der var folkeafstemning i 1972.

Storbritannien er på vej ud af EU. Ved afstemningen i 1972 blev Storbritannien brugt som et argument for dansk indtræden i EF.

Vi opfordrer derfor Folketinget – og især vores tre partier – til at se med åbne øjne på ønsket om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Folket må og skal være dem, der bestemmer i et demokrati – også når det drejer sig om Danmarks forhold til EU.


10 argumenter for at bevare retsforbeholdet

Af Lave K. Broch, den 21. august 2015Lave Broch

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at vi skal have folkeafstemning om Danmarks retsforbehold (retsundtagelse) i EU torsdag den 3. december i år.

Lars Løkke Rasmussen og toppen af SF, S, R, V og K vil give EU overstatslig magt inden for retspolitikken.

De vil give EU overstatslig magt på områder som politimæssige forhold, strafferammer, overvågning af borgerne og udlevering af danske statsborgere til andre lande gennem det, de kalder “tilvalgsordningen”.

Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé!

Her er derfor ti argumenter imod at afskaffe retsforbeholdet i EU:

1. Mere demokrati med retsforbeholdet. Vi har størst indflydelse på retspolitikken, hvis vi bevarer retsforbeholdet. Med retsforbeholdet kan vi stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Desuden er det Folketinget, der kan ændre lovene.
2. Mindre demokrati uden retsforbeholdet. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet og indfører den såkaldte tilvalgsordning, bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for de områder, hvor EU får magt, og det vil blive næsten umuligt for Danmark at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. Det vil være en svækkelse af demokratiet.
3. Afgivelse af suverænitet på retsområdet er en ensrettet vej også med tilvalgsordningen. Så længe vi er med i EU, vil det ikke være muligt for fremtidige folketing at trække områder inden for retspolitikken tilbage fra EU, hvis vi én gang har givet dem til EU. Dette betyder, at en ny sammensætning af Folketinget ikke kan ændre på retspolitiske spørgsmål, som EU har magt over.
4. Nej til overstatsligt politi i EU. Regeringen ønsker en folkeafstemning, fordi EU’s politienhed Europol skal blive en overstatslig politimyndighed. Men hvorfor i alverden skal EU have et overstatsligt politi? Er drømmen et EU-FBI? Og hvad vil det på sigt betyde for dansk politi?  Hvem skal holde øje med Europol, der er en meget lukket størrelse? Og hvordan kan vi retsforfølge Europol-ansatte, hvis de mistænkes for at have begået ulovligheder?
5. Nej til, at EU skal bestemme, hvordan danske borgere skal overvåges! Et af de områder, som kan forventes at blive overstatslige, er overvågningen af borgerne, f.eks. overvågning af borgernes e-mails, sms’er og telefonopkald.
6. Nej til overstatslig terrorlovgivning i EU! Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre alt, vi kan for at bekæmpe og forhindre terrorisme. Men det er alt for farligt at afgive suverænitet på dette område til EU. Vi skal bevare demokratisk magt over al terrorlovgivning, så vi kan justere den, hvis og når retssikkerheden trues.
7. Nej til overstatslig EU-strafferet. EU skal ikke bestemme over den danske strafferet. EU-landene har ikke ens traditioner og opfattelser angående strafferetten. En overstatslig EU-strafferet vil derfor kunne true retssikkerheden i Danmark.
8. EU skal ikke have magt over regler for udlevering af danskere til andre lande. Danske borgere, der udleveres til andre EU-lande, har ikke samme grad af retssikkerhed som Danmark. I nogle lande er graden af korruption høj, og det gælder desværre også inden for retssystemerne. Hvis vi bevarer retsforbeholdet, får EU-domstolen heller ikke dømmende og tolkende magt over EU’s arrestordre. Hvis arrestordren bliver overstatslig, fanger bordet.
9. Danmark skal ikke blive en delstat i en kommende EU-stat! EU er ved at udvikle sig til en statsdannelse, og en overstatslig retspolitik med en overstatslig politistyrke er en del af dette projekt. Danmark skal ikke blive en delstat i Europas Forenede Stater.
10. Vi kan og skal samarbejde internationalt, uden at vi afgiver suverænitet! Vi kan samarbejde internationalt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, også hvis vi bevarer retsforbeholdet. Vi vil fortsat være med i Interpol, og vi kan etablere et samarbejde med Europol, netop som Norge, Island og Schweiz har gjort det.

NEJ til EU-staten – bevar retsforbeholdet!


Danmark bør bryde med EU’s udenrigspolitik

EU’s udenrigspolitik er en katastrofe. Vi opfordrer Folketinget til at genetablere en selvstændig dansk udenrigspolitik -gerne koordineret med de andre nordiske lande

Af Bjørn Elmquist, tidl. radikal MF, Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU og Jørgen Raffnsøe og Lave K. Broch, ordførere for Radikalt EU-kritisk Netværk

Bragt i Dagbladet / Frederiksborg Amts Avis den 17. februar 2011

De folkelige oprør i Tunesien og Egypten har udstillet EU’s udenrigspolitik.

Unionen har alt for længe støttet diktatorer og udemokratiske regimer. Desværre er denne EU-politik ikke isoleret til disse to lande. EU’s udenrigspolitik sætter ofte værdier om fred, menneskerettigheder og demokrati i anden række. Men er det i Danmarks interesse, at vi skal tale med én stemme i unionen, også selvom EU går imod de ting, som vi selv tror på? Danmarks regering burde i stedet undersøge mulighederne for at koordinere udenrigspolitikken med de andre nordiske lande.

I Norden er der ikke samme risiko for, at vi bliver halehæng til store stater og dermed inddraget i en skadelig udenrigspolitik.

Der er desværre alt for mange eksempler på, at unionens udenrigspolitik er gået i forkert retning. Det gælder f. eks., dengang EU anerkendte Kroatien på trods af advarsler fra FN. FN frygtede krig i Bosnien-Hercegovina, hvis Kroatien blev anerkendt uden, at der var mindretalsbeskyttelse for det serbiske mindretal. Men EU ignorerede advarslerne, og det gik netop, som FN havde forudsagt. Danmark blev medskyldig i det, der udløste den efterfølgende borgerkrig.

Terrorstempling

Det samme gjorde sig gældende i sagen om EU’s terrorstempling af de tamilske tigre. Den svenske general, Ulf Henricsson, der var chef for den internationale fredsmission i Sri Lanka, havde advaret om, at en terrorstempling af den ene part ville føre til, at fredsprocessen blev ødelagt, og at borgerkrigen ville opblusse. Men unionen ville ikke lytte. Danmark er derfor også medansvarlig for den efterfølgende borgerkrig i Sri Lanka.

EU’s udenrigsminister, Catherine Ashton, støtter desuden, at EU-landene skal ophæve deres våbenembargo over for Kina. Indtil videre er hendes forslag stoppet. Men EU ophævede våbenembargoen til Libyen for en del år siden.

I forhold til Tunesien og Egypten, så har unionen bakket op om regimer, der har undertrykt befolkningerne.

Unionen har ydet milliard-støtte til diktatorer. Det er på trods af EU, at de nordafrikanske borgere går på gaden for demokrati og menneskerettigheder.

EU’s udenrigspolitik er en katastrofe.

Vi opfordrer Folketinget til at genetablere en selvstændig dansk udenrigspolitik, gerne koordineret med de andre nordiske lande. Vi havde gerne set, at alle europæiske lande kunne ændre deres kurs. Men vi tror ikke, at dette er realistisk uden, at nogen går forrest.

Norden har længe stået for en mere humanistisk udenrigspolitik. Det gjaldt ikke mindst i kampen mod apartheid.

Norge har desuden vist, at et lille land uden for EU kan mægle fred og spille en positiv rolle. Det er en sådan rolle, vi ønsker for Danmark. Derfor bør vi bryde med EU’s udenrigspolitik.



Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/radikaleukritik.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3721